
Sikre fødevarekontaktmaterialer
Onlinekursus | november 2023
Få overblik over lovgivningen for fødevarekontaktmaterialer, og lær at vurdere og udarbejde overensstemmelseserklæringer
Få overblik over lovgivningen for fødevarekontaktmaterialer, og lær at vurdere og udarbejde overensstemmelseserklæringer
Kurset er det rette for dig, hvis du:
✔️ Fremstiller, anvender eller leverer rå- eller færdigvarer til materialer og genstande i kontakt med fødevarer (især emballage samt køkken- og produktionsudstyr)
✔️ Anskaffer og anvender emballage og produktionsudstyr til fødevarer
✔️ Importerer fødevarer og skal sikre, at de er pakket i overensstemmelse med reglerne om fødevarekontakt
Du er enten ny inden for området eller har behov for at genopfriske lovgivningen.
Når du har gennemført kurset, har du:
✔️ Dannet dig et godt overblik over kravene til sikkerheden af fødevarekontaktmaterialer i EU – hvad enten det drejer sig om emballage, køkken- eller produktionsudstyr. Vi kommer også et smut omkring FDA-lovgivningen i USA.
✔️ Fået styr på kravene til forskellige materialer i kontakt med fødevarer, især materialer af plast, papir og -pap, men også glas, gummi, metal, lim, blæk med mere. Vi kommer også omkring krav til genanvendte materialer.
✔️ Lært at udforme en overensstemmelseserklæring og vurdere, om erklæringen er tilstrækkelig til dit formål, herunder hvordan man skal forholde sig til leverandører og kunder uden for EU.
✔️ Fået indblik i, hvordan man tester materialernes sikkerhed, hvornår man skal teste, og hvornår man med fordel kan benytte beregningsmodeller i stedet for laboratorietests.
Kurset består af tre live onlinemoduler, hver af to times varighed, der veksler mellem en gennemgang af lovgivning og praktiske øvelser.
Undervejs har du mulighed for at stille spørgsmål og udveksle erfaringer med underviserne og de andre deltagere.
Til modul 2 og 3 er der en mindre hjemmeopgave af ca. 1 times varighed hver.
Har du særlige emner inden for kursets rammer, som du gerne vil have gennemgået, er du velkommen til at kontakte os med forslag.
Kurset kan også tilpasses din virksomheds særlige vilkår og gennemføres som en kursusdag på virksomheden. Kontakt os for nærmere aftale.
DKK 5.400* ekskl. moms
Prisen inkluderer links til lovtekster, vejledninger og databaser, der gennemgås på kurset; PDF af online præsentationer samt kursuscertifikat.
*Ved early bird tilmelding. Ved tilmelding efter 31. august 2023 er prisen DKK 5.900 (ekskl. moms).
Torsdag, 23. november 2023
Modul 1: Lovgivningen i EU
Introduktion og præsentation af deltagere. Gennemgang af fødevarekontaktmaterialelovgivningen i EU for forskellige typer materialer og indføring i kravene til indholdet i overensstemmelseserklæringer.
Hjemmeopgave til modul 2: Øvelse om overensstemmelseserklæringer.
Onsdag, 29. november 2023
Modul 2: Fødevarematerialer af plast
Gennemgang af øvelse om overensstemmelseserklæringer.
Præsentation og gennemgang af regler for fødevarekontaktmaterialer af plast, herunder kravene til genanvendt plast, dokumentation og migrationstest.
Hjemmeopgave til modul 3: Øvelse om testprogrammer.
Tirsdag, 5. december 2023
Modul 3: Særlige problemstillinger, gode råd og afslutning
Gennemgang af øvelse om testprogrammer og gennemgang af, hvad man skal være særligt opmærksom på vedrørende forskellige slags fødevarekontaktmaterialer. Opsummering af kursus og afsluttende spørgsmål.
Helle Buchardt Boyd er seniortoksikolog og specialist i fødevaretoksikologi og lovgivning.
Helle har omfattende erfaring med risikovurdering af fødevarer og fødevareingredienser med særlig ekspertise inden for fødevarekontaktmaterialer, genanvendt plast, kosttilskud og novel foods.
Seniortoksikolog, cand.brom.
Lise M. Møller er seniorbiolog med særlig ekspertise i kemiske stoffers migration fra plast- og gummimaterialer.
Lise har omfattende erfaring med at vurdere sundhedsskadelige kemiske stoffer, specielt inden for fødevarekontaktmaterialer, drikkevandsinstallationer, genanvendt plast, kosmetik og forbrugerprodukter.
Seniorbiolog, cand.scient. (økotoksikologi)
*ved tilmelding efter 31. august 2023
Deltagerantal er maks. 14 personer.
Price: € 600 excl. vat.